§4 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er Geoforum Danmarks øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes hvert år i forbindelse med foreningens Kortdage (dvs. i oktober-november), eller inden udgangen af november såfremt foreningens Kortdage bortfalder, med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning om selskabets aktiviteter.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse.
5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af præsident - hvert andet år.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter.
- 3 bestyrelsesmedlemmer.
- 2 suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
- 1 statsautoriseret eller registreret revisor.
- 1 intern revisor.
- 1 intern revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Indkaldelse til generalforsamlinger foretages skriftligt af bestyrelsen med mindst 6 ugers varsel.
På generalforsamlingen behandles ethvert forslag eller emne, der fremsættes af bestyrelsen, eller er forelagt denne skriftligt af et medlem senest 4 uger før generalforsamlingen.
Meddelelse om dagsorden og orientering om fremsatte forslag skal offentliggøres for medlemmerne senest 3 uger før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller modtager skriftlig anmodning derom fra mindst 20 medlemmer med motiverede forslag til vedtagelse.
Tid og sted for ekstraordinære generalforsamlinger fastsættes af bestyrelsen, idet indkaldelse skal ske senest 3 uger efter den modtagne anmodning og med et varsel, der ikke er længere end 4 uger.
Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer, der har betalt kontingent. Alle medlemmer har hver 1 stemme. Ved valg til bestyrelsen, revisorer og disses suppleanter kan hvert medlem afgive samme antal stemmer som antallet af kandidater, der skal vælges. Hvert medlem kan ikke afgive mere end 1 stemme på samme kandidat. Opnår 2 kandidater samme antal stemmer, afgøres valget ved lodtrækning.
Personvalg foretages ved hemmelig, skriftlig afstemning. Alle andre afstemninger er åbne, med mindre 2/3 af de fremmødte medlemmer ønsker hemmelig afstemning.
For at stemme på generalforsamlingen kræves personligt fremmøde, dog kan fremmødte medlemmer hver afgive stemmer for 1 fraværende medlem, når skriftlig fuldmagt lydende på navn afgives til dirigenten, inden forslagsbehandling og valg påbegyndes.
På generalforsamlingen afgøres sager ved simpelt stemmeflertal.
Dirigenten og bestyrelsens sekretær fører protokol over de valg og beslutninger, der foretages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og sekretæren og offentliggøres i selskabets tidsskrift.
Til toppen
|