Kursus i kortdesign - 1
Effektiv visuel kommunikation i GIS
Geoforum udbyder to 2-dages kurser i kortdesign og effektiv, visuel kommunikation i GIS.
Kurserne kan tages hver for sig, eller man kan tage begge to.
Kursus 1 afholdes: 2.-3. marts 2010, mens
Kursus 2 afholdes: 19.-20. maj 2010.
Kursus 1:
2.-3. marts 2009
Undervisere:
Lars Brodersen, Aalborg Universitet
Jesper Koch, Kort & Matrikelstyrelsen
Indhold
Det første kursus handler om kortdesign og visuel kommunikation i GIS:
Virker dine kort ordentligt? Får du den effekt ud af dem, som du søger? Bliver dine kort ikke helt så slagkraftige, som du gerne ville? Eller kan det blive lidt bedre?
I det første kursus, om kortdesign og visuel kommunikation, tager vi fat i, hvordan du kan designe kort og visuel kommunikation i GIS, så du får den slagskraftige, effektive formidling ud af det, som du søger.
Dine kort og GIS-visualiseringer skal se indbydende ud og udstråle seriøs anvendelig information.
Lær i kurset at designe kort, som virker attraktive på slutbrugeren. Lær at vælge de virkemidler, som får grafikken til at udstråle seriøsitet og effektivitet. Lær at få grafikken til at hænge fornuftigt sammen. Lær at kunne styre, hvordan de grafiske virkemidler afstemmes med kortets informationer og dets an-vendelse, så brugerne får den størst mulige nytte af at bruge det.
På kurset vil vi tage udgangspunkt i kursisternes egne kort og GIS-visualiseringer, fra deres egen praktiske dagligdag. Kort-eksemplerne og GIS-visualiseringerne bliver diskuterede og analyserede for at få styrket arbejdet med at gøre det endnu bedre.
Målgruppe for kursus 1:
Praktikerne, men også projektlederen (for at få indsigt i kompleksiteten i kortdesign).
Forberedelse:
Planlæg en dags forberedelse forud for kurset. Forberedelsen handler primært om, at finde eksempler frem og bringe dem med til kurset. Eksemplerne skal være kort fra dit arbejde (som du er glad for eller ked af eller gerne vil ændre eller ....), eller andre eksempler fra udenfor arbejdspladsen, som pirrer dig. Jo flere interessante eksempler du medbringer, desto bedre kursusudbytte. Hvis du ikke medbringer egne eksempler, bliver det svært at få det helt store udbytte. Eksemplerne kan være på alle mulige slags medier.
Praktisk information
Forplejning samt overnatning på det nærtliggende og naturskønt beliggende Horsens Vandrerhjem (to personer i hvert værelse) er inkluderet i prisen.
Tid
02-03-2010 kl. 08:30 - 16:30
02-03-2010 kl. 08:30 til
03-03-2010 kl. 16:30
I dont know what to do :(
Sted
VIA University College, Horsens
Chr. M. Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Pris
Medlemmer: kr. 6000,- inkl. overnatning
Ikke-medlemmer: Medlemskab + kr. 6000,- inkl. overnatning
Max. deltagere
16
Tilmeldingsfrist
28-02-2010